Published originally on “Berlingske” on the 6th March, 2020:

Lighed mellem køn i 2065: Vi mangler flere kvindelige topforskere

Fra Bente Stallknecht, Vanessa Hall og Ida Vogel*

Den danske seismolog Inge Lehmann løser i 1936 en af Jordens største gåder. Lehmann påviser, at Jordens indre kerne er fast. En viden, som gør, at vi bedre kan forstå jordskælv.

Men det er en opdagelse på trods.

Inge Lehmann vokser op i slutningen af 1800-tallet med faderen og videnskabsmanden Alfred Lehmann som et stærkt forbillede. Spørgsmålet er, om Inge kan bryde igennem ligesom Alfred.

Lehmann er et uomtvisteligt forskertalent. Hun får job på Geodætisk Institut i 1925. Her må hun forske – men kun i sin fritid. Og hun kan takke sig selv for, at hun alligevel kæmper sig frem og i 1936 løser en af Jordens største gåder.

I 2020 bliver kvinder ikke set ned på som i Inge Lehmanns tid. Men hvor står kvindelige forskere i dag? Vi mener, at der er både godt og skidt at sige. Først det positive. Der er i dag fire gange så mange kvindelige professorer som i 2007 på Københavns Universitet. 43 kvinder er blevet til 180. I samme periode er andelen af kvindelige professorer fordoblet fra 13 pct. til 26 pct. Samme billede tegner sig på Aarhus Universitet.

Oven i fremgangen for professorer er der i dag lidt flere kvindelige ph.d.’er end mandlige. Også på post.doc.- og adjunktniveau ser det lige ud. Men det ændrer sig altså længere oppe ad karrierestigen.

Så til det problematiske.

Det går langsomt. Først i 2065 vil vi opleve lighed mellem kønnene på topforskerniveau. Om 45 år! Vel at mærke, hvis den nuværende udvikling fortsætter. På visse områder ser det meget skævt ud. Kvindelige økonomiprofessorer er i markant undertal. På Aarhus Universitet er kun én af 15 professorer i fysik kvinde. Det skyldes ret sikkert ikke, at kvinder bevidst vælges fra. Årsagerne er snarere kulturelle samt ubevidste fravalg, også kaldet ubevidste bias.

Københavns Universitet har startet et projekt, hvor institutter skal analysere deres kultur og udfordringer med ulighed. Deltagerne bliver undervist i ubevidste bias og veje til at ændre adfærden. Og universitetets ledelse bliver uddannet i diversitetsledelse.

Samtidig er Danish Society for Women in Science (DANWISE) og Københavns Universitet gået sammen. DANWISE yder bl.a. en indsats for at bringe eksterne fonde endnu mere i spil for at få mere lighed i forskningsbevillinger.

Det er vigtigt, selvom fondene de senere år har taget et stort ansvar for at skabe mere lighed. For vi ser fortsat, at mænd får den største andel af forskningsmidlerne. Man taler om en »Matthæuseffekt«, hvor forskere, som allerede har succes (mænd), tiltrækker flest kroner og øre.

Et af de primære virkemidler til at øge ligheden er at sikre lige adgang til forskningsmidler. Vi hilser derfor velkomment, at regeringen har taget initiativ til Inge Lehmann-programmet – et talentprogram til at fremme en mere ligelig kønssammensætning af forskningsmiljøerne.

Lehmann-programmet er et vigtigt første skridt. Men som professor Hans Bonde og ph.d. Torsten Skov skriver i en kronik i Berlingske 12. februar, er der få kvindelige forskere, der vil nyde godt af programmet.

20 mio. kr. er et beskedent beløb. Vi efterlyser politiske tiltag, der vil gavne kvindelige forskertalenter bredt set og bidrage til, at kvinder ser karrieremuligheder på universiteterne. Universiteterne har ansvar for forskningsmiljøet. Det skal være attraktivt at gøre forskerkarriere – også som kvinde. Men samfundet har et ansvar for at ændre den strukturelle ulighed.

Vi ved eksempelvis, at kvinder tager 90 pct. af al barsel. Den nylige overenskomst på industriområdet viser, at tiden er moden til mere ligestilling i barsel. Både for mændenes skyld, der vil få mere tid med børnene, og for at skabe bedre rammer for kvinder, som overvejer en kompetetiv forskerkarriere.

Kvindelige forskere skal ikke sakke agterud, fordi vi stadig i 2020 kæmper med billedet af, at kvinder er gode til det med børn, og mænd er dygtige til det med karriere.

Tilbage til Inge Lehmann. Hun blev først i en alder af 76 år anerkendt for sine bedrifter, da hun blev udnævnt til æresdoktor på Columbia-universitetet. I 2017 opførte Københavns Universitet et monument til ære for Lehmann på pladsen foran universitetet.

Pladsen hedder – ironisk nok – Frue Plads.

Inge Lehmann er indtil videre eneste frue på Frue Plads. Måske kommer der flere i fremtiden. Vi skal i hvert fald sammen skabe de bedste rammer for gode forskerkarrierer – uanset køn.

Inge Lehmann sukkede engang til sin nevø: »Du skulle bare vide, hvor mange inkompetente mænd, jeg har konkurreret med og tabt til.«

God kvindekampdag på søndag.

*Bente Stallknecht er prorektor på Københavns Universitet, Vanessa Hall er formand for DANWISE samt lektor på Københavns Universitet, og Ida Vogel er næstformand for DANWISE samt klinisk professor på Aalborg Universitet